fbpx

Udnyt skrotpræmien rigtigt: vælg en miljørigtig design-pilleovn

Nu får du en skrotpræmie på 2.000 kr. for at skrotte din gamle brændeovn. Og når du gør det, hvorfor så ikke gøre det rigtige for miljøet, dig selv og dine naboer? Erstat den med en miljørigtig design-pilleovn fra MCZ.

 

Har du et miljøsvin af en brændeovn stående i stuen? Så hører du måske, at miljøet skriger efter, at du skrotter den. Og måske hører du også dets takkebønner for den skrotpulje, som du har mulighed for at få 2.215 skattefri kroner fra, hvis du skrotter din gamle brændeovn i 2019 eller 2020. Den skal være lovligt tilsluttet før 1. december 2018 og være fra før 1995 (spørg evt. din lokale skorstensfejer eller forhandler af brændeovne, hvis du er i tvivl). Er det overholdt, så er det nu, du skal overveje et skift til en miljørigtig, næsten røg- og lugtfri pilleovn fra MCZ.

Hvorfor vælge en pilleovn?

Det rigtige valg af varmekilde angår både miljøet, din nabo, dig og din pengepung.

Du udleder 9 gange færre sundhedsskadelige partikler med en MCZ pilleovn end med de nyeste brændeovne!

9 gange! Det er nok den største forbedring, du kan lave for alle de lunger, som trækker vejret i og omkring dit hjem. Brændeovnes høje partikelforurening er skyld i hele 70% af den samlede danske partikeludledning, og DCE anslår, at ca. 400 dør for tidligt hvert år pga. røg fra brændeovne [https://www.regeringen.dk/media/6277/faktaark_braendeovne.pdf]. Pilleovne forbrænder langt bedre og udleder derfor langt færre partikler. Du har altså chancen for at gøre noget helt konkret for både miljø og sundhed.

Du får mere tid, behageligere varme og slipper for at tænke på korrekt fyring og justering!

MCZ pilleovne har fuldautomatisk regulering af forbrændingen. Du fylder pillerne på, måske en gang om ugen, og så styrer den selv luftindtaget, mens du bare skal indstille temperaturen eller tænde og slukke den. Samtidig har en pilleovn blæsere, som cirkulerer varm luft rundt i huset, fremfor den centrale strålevarme en brændeovn giver. Du vil derfor have det dejligt varmt, uanset hvor i stuen du befinder dig.

Du og dine naboer slipper (næsten) for røg og lugt!

På en brændeovn åbner du lågen flere gange dagligt for at fylde brænde på og forsøge at styre temperaturen. Det gør, at lugten slipper ud i huset. Dertil kommer, at jo dårligere brændet bliver udnyttet, des mere oser det. Det er derfor ikke bare nemt, at pilleovnen er fuldautomatisk, det er også godt for dit indeklima og for dine naboers udeklima, fordi brændet altid bliver udnyttet godt.

Du sparer 50-70% på dine varmeudgifter!

For brændet bliver ikke bare udnyttet godt, ovnen har faktisk en virkningsgrad på over 90%. Det er nærmest optimalt. Modsat har gamle brændeovne elendig virkningsgrad, fordi man manuelt styrer luftindtaget, ofte på omkring 40-60%. Det betyder, at meget energi går til spilde, når den opvarmer. Med en MCZ pilleovn bruger du altså kun den energi og de penge, der er nødvendige.

Sådan ansøger du om en skrotpræmie

Når du har skrottet det gamle miljøsvin, udvalgt og installeret din nye MCZ pilleovn, er du klar til at modtage præmien. Her er de præcise trin, du skal igennem:

  1. Find ud af, hvem din lokale skorstensfejer er på skorstensfejerlauget.dk, og kontakt ham (han skal på besøg og godkende, at alle krav er opfyldt).
  2. Fotografer din gamle brændeovn, så du har dokumentation.
  3. Skrot brændeovnen, og aflever den på genbrugsstationen eller hos en skrothandler.
  4. Installer din MCZ pilleovn (eller mur hullet til).
  5. Fotografer det, så du har dokumentation.
  6. Ansøg med NemID om en skrotpræmie på tilskudsportal.mst.dk
  7. Skorstensfejeren godkender (det betaler du 215 kr. for), og herefter dumper dine 2.215 kr. – altså 2.000 kr. i præmie – ind på kontoen.
  8. Du har nu en ny miljørigtig, delux og dejlig varm pilleovn.

Har du brug for at læse mere, så er al info samlet på www.mst.dk

God fornøjelse med skrotningen af brændeovnen og med din nye MCZ pilleovn.

Skriv en kommentar

seventeen − one =