Din guide til det gode køb af pilleovn

Din købeguide

– Gør dit køb af pilleovn til en god oplevelse

Vi vil have 100% gennemsigtighed!

Der kan være rigtig mange ting, som du skal vide og holde styr på, når du vil skifte varmekilde.

Vi har derfor udarbejdet disse korte afsnit, der kan hjælpe dig til en succesfuld købsproces – både inden og efter.

Læser du disse afsnit, vil du være 100% klædt på til at blive en kvalificeret ejer af en MCZ pilleovn!

Samtidig styrker vi altså også samarbejdet mellem os, da du herved forstår din pilleovn, og du er altid velkommen til at spørge ind til produkterne.

Inden køb

Læs og følg disse trin, så du kan være klædt på til at købe en pilleovn.

Nummer 1 ikon

Gør dit forarbejde

Som alle større investeringer du foretager dig, skal du selvfølgelig være grundig i dit forarbejde. Når du har besluttet dig for at vælge en pilleovn grundet alle fordelene, bør du spekulere på, hvilken type pilleovn, du skal gå efter.

Der er mange slags pilleovn, der passer forskelligt alt efter din hustype, husstørrelse, skorsten, antal rum osv. Vi har lavet en guide til dig på 4 trin, der afklarer dig med, hvilken pilleovn dit hjem skal have. Læs de fire trin her.

Nummer 2 ikon

Se produkterne i drift

Vi anbefaler altid kommende kunder at ikke kun at se vores produkter i drift hos forhandlere, men også de konkurrerende produkter. Det tør vi godt at anbefale, da vi ved, at vi tilbyder et kvalitetsprodukt, som andre mærker i Europa altså ikke kan måle sig med.

Opsøg forhandlere, hør deres mening om pilleovnen, som du er interesseret i, og derfra kan du foretage et kvalificeret valg.
En pilleovn er en investering i dit hus.

Nummer 3 ikon

Vælg en forhandler

Nu skal du vælge en forhandler. Vi anbefaler på det kraftigste, at du vælger at handle lokalt for din egen skyld. Skulle din pilleovn pludselig få brug for service – hvilket pilleovne altså har en gang imellem – er det rarest og billigst for dig at vælge en forhandler, som nemt og hurtigt kan komme ud til pilleovnen.

Derfor bør du handle lokalt i en radius af 50 kilometer af dit hjem – dermed altså sagt, fraråder vi al køb af MCZ pilleovne over Lillebæltsbroen og Storebæltsbroen.

Vælg altså en forhandler tæt på dig, som du er tryg ved, der kan montere og installere din nye pilleovn. Derudover kan du evt. bede din forhandler om et opstartsbesøg, når din pilleovn bliver installeret, så du kan blive ekspert i at forstå din pilleovn.

Efter køb af pilleovn

Læs disse afsnit, når du har besluttet dig for en pilleovn

1-tal

Pilleovnen installeres og monteres

Efter købet af din nye MCZ pilleovn, vil din autoriserede forhandler installere og montere pilleovnen. Du vil som oftest også modtage et opstartsbesøg i samme omgang, som bliver tilbudt af forhandleren som en del af købet. (Opstartsbesøg værdi: 995,00,-)

2-tal

Pilleovnen registreres

Efter købet kan du registrere din MCZ pilleovn gennem den autoriserede forhandler, der har solgt dig pilleovnen. Ved registrering kvitterer vi med 6 måneders ekstra garanti. Derved har du altså i alt 12 måneders garanti på pilleovnen. Efter 12 måneder hæfter reklamationsretten.

Du kan heldigvis nå at registrere din pilleovn indenfor 3 måneder efter købsdatoen.

3-tal

Overvejelser af serviceaftaler

Som ny ejer af en pilleovn, der kræver en vis mængde af kærlighed, bør du overveje en af vores serviceaftaler. Disse kommer i forskellige trin alt afhængigt af, hvor meget du bruger pilleovnen: Bruger du din pilleovn som en sekundær eller primær varmekilde?

Se vores udvalg af serviceaftaler og priser, der passer lige til dig på www.mczservice.dk.

4-tal

Valg af træpiller

Det er vigtigt at overveje, hvilke slags træpiller du vil fodre din pilleovn med. I vores vejledninger vil du altid kunne læse, hvilken længde du bør benytte til lige din pilleovn, disse vil ofte sige 6mm lange. Herudover er det også relevant at spekulere i træpillemærker. Vi anbefaler altid at købe træpiller fra kvalitetsmærker af flere årsager. Træpiller af lav kvalitet soder hurtigt ruden til eller kan sågar sætte sig fast i pilleovnens snegl.

5-tal

Køb af askestøvsuger

Af tilbehør anbefaler vi altid vores kunder at anskaffe sig en askestøvsuger. Disse klarer nemt og hurtigt rengøringen af pilleovnen – super simpelt! Almindelige støvsugere kan ikke håndtere jobbet ligeså godt, da askestøvet er så fint, at der vil være risiko for at støvet vil brede sig ud i stuen ved almindelig støvsugere. Derfor: Køb en askestøvsuger, din forhandler vil være behjælpelig med at anskaffe dig en.

Brug for hjælp?

Der kan selvfølgelig komme et tidspunkt, hvor du kan få brug for hjælp eller service til din pilleovn. Vi vil derfor så gerne være der for dig. Heldigvis kan vi hjælpe hinanden med at hjælpe hinanden!

Ja tak:

Skriv en mail til os
Hvis du har spørgsmål er du selvfølgelig meget velkommen til at skrive en mail til os. Dette kan du gøre her.

Læs din vejledning ved fejl
Vi oplever jævnligt kunder, der kontakter os grundet fejl, men oftest kan disse fejl afhverves ved at læse i servicemanualen.

Køb kun autoriseret!
MCZ Norden A/S tager stor afstand fra parallelimportering af MCZ pilleovne, grundet stor mangel på erfaring og teknisk forstand på MCZ mærket, som uautoriserede forhandlere i Danmark eller udlandet har. Vi håndterer som udgangspunkt ikke service eller reklamation på parallelimporteringer. Ønskes dette dog alligevel må man forvente et betydeligt tillæg.

Kontakt din forhandler ved forespørgsler
Din forhandler står altid klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål. Som udgangspunkt skal forhandleren altid kontaktes først.

Brug din pilleovn som primær vamrekilde, MEN…
Du er velkommen til at vælge din pilleovn som primær varmekilde, men du bør altså derfor forsikre dig med vores GULD-serviceaftale.

Anmeld os på Trustpilot
Du er velkommen til at vurdere os på Trustpilot! Vi arbejder altid hårdt for at gøre vores kunder tilfredse, og vil selvfølgelig glædeligt have 5 stjerners vurderinger. Hvis du ikke er tilfreds, så kontakt os, og vi vil gøre vores ypperste for at gøre alle glade igen. Ps. Vi indsamler ikke eller benytter os af Trustpilot aktivt. Vi reagerer derfor ikke på alle vurderinger.

Kend din reklamationsret
For vores kunders anbefaler vi alle at læse om reglerne om garanti- og reklamationsret. Du kan læse om dette på vores side her.

Føler du dig klædt på?

Har du læst disse trin og afsnit, er du ved at være godt klædt på til at investere i en MCZ pilleovn. Har du stadig spørgsmål er du velkommen til at sende en mail til os eller skriver i vores chat. Du kan muligvis også finde svar på dine spørgsmål inde på vores ofte stillede spørgsmål.

Se flere pilleovne