fbpx

10 skridt til mere tid i hverdagen – med overskudsgaranti!

10 skridt til
mere tid i hverdagen
– med overskudsgaranti!

Er du begyndt at føle tiden løber fra dig lidt for lidt hver dag? Synes du også, at det er lidt svært at få balanceret dine gøremål, dine fritidsinteresser med familien, arbejdet eller noget helt andet? Vi har en hverdag, der kræver, at vi er organiserede og strukturerede for at holde os ovenvande i forhold til vores opgaver og gøremål. Men vi glemmer sommetider, hvordan vi praktisk kan holde overskuddet med os på daglig basis. Så hvis du mangler at have plus på din tidskonto, så følg med her.

Her er de bedste 10 skridt til at få mere tid og overskud til dig selv og din fritid.

1. Prioritér!

Det første skridt mod en hverdag med mere overskud, er også det vigtigste skridt. Det handler om at klargøre over for sig selv, hvilke mål der skal prioriteres fremfor andre.

Stil dig selv spørgsmålet:

Hvad vil jeg gerne have mere tid til?

Du har nok allerede nogle gode idéer, der er poppet op i dit hoved. Når du er i stand til at svare på, hvad du ønsker at prioritere, og hvad du har mulighed for at nedprioritere, har du de bedste forudsætninger for at komme i mål.

2. Planlæg, planlæg, planlæg!

Når vores planlægning skrider, eller vi blot ingen planlægning har lavet, svigter vores overblik over opgaverne som oftest. Vælg derfor en tid på ugen, som bliver din planlægningsdag. Det kan for eksempel være søndag aften. Her sætter du dig ned, gerne med familien, og bestemmer dig for, hvad der skal ske ugen efter; Hvad skal I lave af aktiviteter efter arbejde/skole, hvad skal I spise, hvem tager rengøringen, hvad kunne I lave af sjove ting i weekenden, eller måske skal I bare komme helt ned i gear efter en hektisk uge?

Et smart værktøj til planlægning af både dage, uger, måneder og/eller år er Plandisc. Her planlægger du din f.eks. hele dit år i en cirkulær kalender, så du har overblikket over dine opgaver uden behov for at bladre i kalendere.

3. Vær mindre social…

Eller bare brug lidt mindre ”død” tid på de sociale medier. Den havde du nok gættet, og det kan være rigtig svært, at deaktivere sine sociale profiler. Men sandheden er, at vi bruger meget tid på de sociale medier; Gennemsnitsdanskeren bruger over 2 t. og 25 min. på sociale medier hver dag. For mange virker det som et højt tal.

Det er ikke nødvendigvis sikkert, at du kan frigive over 2 timer af din hverdag fra sociale medier, og det er måske næsten umuligt at slette dine SoMe-konti, men i stedet skal du gøre dette:
Vær bevidst, når du scroller igennem dine feeds.
Er det vigtigt, de informationer du ser?
Hvor lang tid bruger du pr. gang?
Når du er mere bevidst om din færden, vil du kunne skelne mellem den nødvendige og unødvendige tid på telefonen, der kan frigive dig mere tid i din dag.

4. Få nok søvn

Nemt nok tænker du. Men mange får slet ikke de 8 timers søvn, som man behøver. Opbyg en sund rutine, hvor du går i seng på et tidspunkt, der kan give dig minimum 6 timers optimal søvn. Investér i mørklægningsgardiner, hvis du ikke allerede har det, og sluk for al elektronik, der kan blinke og derved forstyrre søvnen. Kan du ikke holde dig fra mobilen inden sengetid, bør du tænde for dit blue light-filter, der blokerer det blå irriterende lys fra skærmen.

Sådan gør du på en iPhone:
Kør fingeren op af skærmen fra bunden. Når de hurtige indstillinger viser sig, tryk da på indstillingen til lysstyrken. Herefter kan du trykke på ”Night Shift”.

Sådan gør du på en Samsung:
Kør fingeren ned af skærmen til de hurtige indstillinger viser sig. Blandt disse indstillinger kan du vælge ”Blåt lys-filter”.

5. Motionér med omtanke!

Er det liiidt svært at finde tid til at motionere? Lokker den lange time nede i fitness ikke? Så kan du med fordel prøve HIIT-metoden af. HIIT står for High-Intensity Interval Training, og er blevet en meget populær træningsmetode, fordi du sparer tid og så virker den endda!

6. Lad ikke aftensmaden komme bag på dig

Aftensmaden er en af de poster, som mange familier bruger meget tid på – i både planlægning og forberedelse/udførelse. Så kan du gøre dig selv den tjeneste, at lave madportioner til flere dage. Det kræver blot at lave en madplan over retter i løbet af uger lave en større portion, som derefter kan gemmes til de næste dage.
Ellers kan du gøre som rigtig mange andre danske familier er begyndt på – investér i convenience food. Få madkasser leveret til din dør, så du ikke længere skal spekulere på at handle ind efter arbejde.

7. Husk at sige nej

Mange mennesker kan være lidt for gode af sig, når de bliver spurgt om tjenester eller ekstra opgaver. Men det kan være utrolig sundt for dig selv og dine omgivelser, at du husker at sige nej tak til at påtage dig flere opgaver end hvad godt er. Mærk efter og spørg dig selv, om du har overskuddet til at klare mere end de opgaver, du allerede har. Ofte handler det om at kende sig selv nok til at vide, om man har tid og overskud senere hen. Det er helt i orden at sige nej.

8. Shop på nettet

I takt med vores stigende brug af smartphones er der nogle kloge hoveder, der Spar tiden hen til IKEA eller til købmanden. Køb online om aftenen og modtag det som oftest dagen efter. Webshops er i dag rigtig sikre og stabile på personoplysninger, så du kan føler dig sikker, når du handler på nettet. Derudover er levering blevet så hurtig, at det kun kan betale sig.

9. Styr hjemmet smartere

Teknologien er efterhånden ved at have optimeret vores hverdag rigtig godt! Mange af vores timer i hjemmet kan trimmes ned gevaldigt, såsom køkkenmaskinen der kan ælte dej til boller, eller Google Home, der kan skrue op og ned for volumen på stereoanlægget og meget mere!
Så find ud af hvor du kan optimere dit hjem.

Vi anbefaler vores pilleovne til træpiller med MAESTRO-operativ system, der gør, at du kan styre varmen derhjemme hvorend du er. Er du på vej hjem fra arbejde, kan du nemt tænde for din pilleovn derhjemme, så der er varmt, når du ankommer. Det er smart.

Se vores udvalg af MAESTRO her.

10. Husk at få hjælp

Det kan være utrolig frustrerende og tidskrævende at gøre alting selv. Nogle gange gør vi alt selv, fordi vi tror, vi er de eneste, der kan finde ud af det, eller også er vi ikke helt klar over mulighederne. Så husk derfor at spørge om hjælp; Spørg børnene om de vil hjælpe til i madlavningen, spørg bedsteforældre eller venner til at babysitte eller hyr en rengøringshjælp til hjemmet. Undersøg dine muligheder og opsøg dem, så du kan få mere overskud i hverdagen.

Disse kan inspirere dig til at skabe mere tid og overskud i din hverdag. Det er ikke altid nemt at være fuld af overskud. Nogle dage vil være pressede på tid. Men det er vigtigt at være bevidst om, hvad der er vigtigt at have fokus på.

Så husk på at hver morgen er en ny mulighed for at gøre det bedste, du kan.

MCZ Norden ønsker dig mere tid og overskud i din hverdag!

Links:

http://digitalworks.dk/artikler/udviklingen-i-danskernes-brug-af-digitale-medier
https://plandisc.com/

10 skridt til mere tid i hverdagen – med overskudsgaranti!

Har du tid? – En undersøgelse af tidsbesparelsen ved træpilleovne kontra brændeovne

Har du tid?

– Undersøgelse: En indsigt i brændeovns- og pilleovnsejernes tidsforbrug

Vi har undret os. Det har I måske også selv. For hvad er forskellen egentlig i tid brugt på vedligeholdelse og optænding af henholdsvis pilleovne og brændeovne? Nu kan vi endelig besvare spørgsmålet – Vi har nemlig foretaget en brugerundersøgelse, og det viser sig som forventet, at brændeovnsejerne, desværre for dem, har tabt kampen.

Her i efteråret søsatte vi en brugerundersøgelse, som har til formål at afklare, hvilken tidsbesparelse, som er forbundet med at være ejer af en pilleovn – og resultatet er imponerende.

Testen er foretaget gennem spørgsmål relateret til 3 emner;

  • Hvor meget til brugte du ugentligt på at håndtere brænde i forhold til træpiller nu?
  • Hvor meget tid ugentligt brugte du tidligere på optænding i forhold til optænding i din nye pilleovn?
  • Hvor meget tid har du brugt ugentligt på at rengøre din brændeovn kontra din nye pilleovn?

Brugerundersøgelsen omfatter svar fra 41 tidligere brændeovnsejere, der har ”konverteret” til pilleovne fordelt på Jylland og Sjælland med en vis overvægt af Jyder.

Resultaterne viser os, at træpilleovnsejere i gennemsnit sparer 94 timer årligt sammenlignet med ejere af brændeovne!

Hos MCZ Norden er vi naturligvis meget glade for at kunne tilbyde vores kunder muligheden for at bruge ekstra kvalitetstid sammen med familien. Vi gør nemlig en dyd ud af at sørge for, at vores udvalg af træpilleovne møder vores kunders behov for ovne med stærk ydelse og med mindst mulig vedligeholdelse.

Det er selvfølgelig takket være et hårdtarbejdende team af produktudviklere og smede i Italien, der dagligt arbejder med innovative løsninger, som sikrer markedets bedste produkter.

Se en pilleovn i udstilling i dag ved at finde din nærmeste forhandler her.

Tak fordi du tog dig tiden til at læse dette. 😉

Venlig hilsen
Alle os fra MCZ

Har du tid? – En undersøgelse af tidsbesparelsen ved træpilleovne kontra brændeovne