Nyt tiltag: ENDNU mere god samvittighed til vores kunder!

Nu kan vi endelig præsentere endnu et rigtig lækkert tiltag, der vil komme vores kunder til gode! MCZ Norden A/S er pr. 1. september 2017 begyndt at plante 1 træ pr. købt MCZ pilleovn!

Dette foregår i samarbejde med Growing Trees Network, som planter træer i skove over hele landet. Træerne bliver plantet over grundvand, som endelig er blevet kortlagt efter en lang process, hvilket betyder både renere vand og friskere luft!

Den første halvdel af september har vi været heldige at kunne plante træer i disse skove: Folkeskoven Byagervej i Aarhus kommune og Folkeskoven Høgsskov og Oust Mølle Folkeskov i Randers kommune. Vi er rigtig glade for, at vi sammen med vores kunder allerede har haft muligheden for at kunne give tilbage til naturen i disse folkeskove.

Så tusind tak til alle vores kunder for at bidrage positivt til miljøet. Miljøet takker jer!

Dét er god karma!

Nyt tiltag: ENDNU mere god samvittighed til vores kunder!

Så har vi fået ny hjemmeside!

Og ja, vi beklager selvfølgelig, at den har været undervejs i en uge eller to, og vores søde kunder og forhandlere har måttet stå uden hjemmeside eller produktoversigt. Men nu er den her! Dét er vi glade for. Vi mente jo selv, at det var på tide med et facelift, for selvom vi har en del år på bagen, er vi jo ikke blevet gamle, vel? Der er en del ting, der er blevet opdateret; vores logo og visuelle identitet er blevet opgraderet, vores værdier er blevet afdækket (som I kan læse på vores om-side), og der vil i fremtiden være mere fokus på vores forhandlere.

Som nogen dog måske har lagt lidt mærke til, så er der stadig et par småting, som er under konstruktion, såsom vores forhandlerkort. Vi arbejder altså stadig på højtryk med at få diverse elementer på plads, men der skulle snarest være styr på det. Så klik jer løbende ind på siden for at holde jer opdateret på produkter og viden om pilleovne.

Vi takker alle vores kunder og forhandlere for jeres tålmodighed!

Venlig hilsen
Alle os fra MCZ Norden

Så har vi fået ny hjemmeside!