Er du klædt på til det rigtige valg af træpiller?

Er du klædt på til det rigtige valg af træpiller?

Fyring med træpiller er nu så udbredt i udlandet, at de også sælges i supermarkederne. Men kan og bør du virkelig købe hvilken som helst type af træpiller? Virker de alle sammen på samme måde? Før du køber et større lager af træpiller, er det bedre at få nogle råd fra en ekspert.

Vi har talt med Giuliano, MCZ-koncernens tekniker, der er ansvarlig for at uddanne personalet i teknikken bag pilleovnene ved MCZ supportcentre i Europa. Vi var meget heldige at få fat på ham, da han normalt findes i pendulfart mellem Frankrig, Tyskland og Italien.


Hvilke træpiller mener du, er de bedste at benytte sig af til næste vinter?

Du bør absolut købe certificerede træpiller. De mest almindelige og prisoverkommelige certificerede varemærker er EN Plus eller DIN Plus. Træpiller, der har en af disse certificeringer, garanterer overensstemmelse med europæisk lov om træpillers kvalitet (EN 14961-2 klasse A1 eller A2).

Det er med andre ord de eneste træpiller, der garanterer en fremragende brændværdi (varmer bedst) og har en mindre askerest (holder ruden renere). Derudover er man altså sikker på, at træpillerne kun er lavet af træ; Der er ingen unaturlige rester af nogen art eller kemiske tilsætningsstoffer.


Men hvad sker der, hvis man bruger ucertificerede træpiller?

I mange af de tekniske servicecentre jeg har besøgt, har jeg ofte arbejdet med pilleovne, hvor der er blevet anvendt lavkvalitets-træpiller. Det mindste, der kan ske, er, at de snavser pilleovnen meget hurtigt, så du skal rengøre den oftere end normalt.

Men ellers kan træpiller med lave brændværdier ikke få de resultater, som fabrikanten har angivet i henhold til udbyttet af varmen. Det er desværre en kendt situation, at kunden derfor klager over, at pilleovnen brænder meget, men det bliver ikke varmt nok.

Eller ved afbrænding af træpiller med en brændværdi, der er for høj (for eksempel mørke som dem fra eg), kan man risikere at deformere de indre dele af forbrændingskammeret, som derefter skal udskiftes.


Og er udskiftningen af komponenter omfattet af garantien i dette tilfælde?

Nej, faktisk ikke. Garantien er ugyldig, hvis du ikke har brugt kvalitets-træpiller som angivet i alle manualerne.


Men hvilke skove er så de bedste at få træpiller fra?

Den bedste blanding ville være gran og bøg fra europæiske skove. Det er nemt at finde gode produktioner fra disse skove – bare spørg en forhandler, og han vil guide dig.

Hvorfor er der denne opfattelse, at østrigske træpiller er de bedste?

Fordi i Østrig skal træpiller opfylde meget restriktive kriterier (de mest restriktive i Europa) for at blive solgt på markedet. Så derfor er træpiller, der kommer fra Østrig, automatisk af fremragende kvalitet. Men de er ikke altid de bedste. Der er også fremragende skandinaviske, italienske, franske eller tyske træpiller. Det vigtigste er certificeringen.


Kan etiketterne på sækkene være vildledende?

Nogle gange siger de f.eks. “Overholder DIN Plus-standard”, måske skrevet i små bogstaver. Det er vildledende, fordi det ikke betyder noget. Det skal sige “DIN Plus-Certificeret”. Generelt er rådet at være forsigtig med sække uden mærke, certificering, oplysninger om materialet eller endda manglende navn på producent.

Er størrelsen af træpillen vigtig?

Normalt anbefaler vi en størrelse mellem ca. 0,5 og 3,5 cm. Mindre stykker kan være vanskeligere for transportsneglenat transportere. Større stykker kan sidde fast og blokere det indvendige system.

Se din manual for din pilleovn, hvis du er i tvivl om den rette størrelse på træpillen til din pilleovn.

Et sidste spørgsmål, der kan virke trivielt, men kan man benytte andet end træpiller i en pilleovn

Absolut ikke. I de gamle brændeovne blev alting kastet ind lige fra skrald til papir. En pilleovn er et sofistikeret produkt; Afbrænding af ethvert andet materiale i disse kan kompromittere dens funktion.

Er du klædt på til det rigtige valg af træpiller?

Sibirisk kulde på vej til Danmark

Sibirisk kulde på vej til Danmark

– Brrrr, er du klar? Det bliver koldt nu!

Vi kan godt glemme alt om forår, kvidrende fugle og spirende blomster det næste stykke tid. Den sibiriske luft bevægede sig hen over weekenden hen over Danmark, og gav sit visit med både snebyger og hårde frostgrader – og den er slet ikke færdig med sit besøg.

Hen over ugen vil endnu et udbrud af kold luft ramme Danmark og resten af det sydlige Skandinavien, når en kuldepol vil rive sig løs fra Sibirien.

Det vil betyde, at vi henover ugen, uge 9, kan ”se frem til” 3-6 frostgrader, når der er varmest midt på dagene.


Kuldebøgen henover ugen vil skabe frostgrader i Danmark. Kilde: TV2 Vejret

Skal du og familien have varmen?

Er du også på udkig efter at nedbringe dine varmeudgifter? Så har du flere muligheder, og de mest populære er naturligvis valget mellem brændeovne og pilleovne. Hvis du spørger os eller en af vores forhandlere om, hvad du bør vælge af disse to muligheder, kan du forvente svaret, at det er afhængigt af din personlighed og din livsstil.

  • Er du mere traditionel af natur, og har du rigeligt med tid i din hverdag, vil du muligvis sætte pris på en brændeovn. Fordelen ved en brændeovn er den hyggelige Morten Korch-stemning, der opstår, når de flotter og vilde flammer danser rundt i brændkammeret. Ulemperne ved en brændeovn er blandt andet den lange optænding, den dårlige forbrænding, sikring af tørt brænde og indhentning af brændet.
  • Er du mere moderne anlagt, og ønsker du, at bruge din tid på de vigtige værdier i livet, bør du naturligvis vælge at pryde hjemmet med en træpilleovn. Med en træpilleovn ville du kunne starte varmen uanset om du er hjemme eller på farten, og samtidigt være sikker på, at forbrændingen er i orden. Du skal ikke bekymre dig om vådt træ eller ildelugtende fyring i kvarteret. Fordelene er mange.

Mærk den ubesværede varme med en træpilleovn fra MCZ

En af vores mest efterspurgte træpilleovne er HALO. Dette skyldes den nemme betjening med Smartphone, så du ville kunne tænde og styre den på vej hjem fra fra din daglige gåtur med hunden, eller blot derhjemme på sofaen. Den er desuden udstyret med Quickstart, en keramisk tændstav, der gør, at den fulde optænding sker på blot få minutter.

Tændt MCZ HALO set oppefra

Læs mere om HALO her, der desuden kommer både med topafgang eller bagudgang.

Tip til dig der allerede har en træpilleovn

Du skal selvfølgelig ikke tage stilling til så meget. MEN! Hvis du oplever, at der muligvis lugter lidt af røg ved opstart – bare rolig, du skal ikke være nervøs. Det er højst sandsynligt bare Den Døde Murer, der driller – i daglig tale altså en kuldeprop.
Dette forekommer, når der er rigtig koldt udenfor, og kulden altså gerne vil ned af skorstenen, mens varmen fra brænde- eller pilleovnen gerne vil op og ud. Så opstår der en slags ”magtkamp” mellem varmt og koldt, og derved har røgen sværere ved at komme ud.

Det er mere tilbøjeligt ved at ske ved brændeovne, da skorstenens konstruktion burde sikre, at røgen normalt suges ud. Røgen fra pilleovne bliver nærmest ”skubbet ud” af en røgsuger.

Ellers er der intet mere at sige end fantastisk god mandag,
og vi håber, at vi sammen kan holde hinanden varme!

Venlig hilsen

Alle os fra MCZ Norden ❤️

Sibirisk kulde på vej til Danmark

Nyt tiltag: ENDNU mere god samvittighed til vores kunder!

Nu kan vi endelig præsentere endnu et rigtig lækkert tiltag, der vil komme vores kunder til gode! MCZ Norden A/S er pr. 1. september 2017 begyndt at plante 1 træ pr. købt MCZ pilleovn!

Dette foregår i samarbejde med Growing Trees Network, som planter træer i skove over hele landet. Træerne bliver plantet over grundvand, som endelig er blevet kortlagt efter en lang process, hvilket betyder både renere vand og friskere luft!

Den første halvdel af september har vi været heldige at kunne plante træer i disse skove: Folkeskoven Byagervej i Aarhus kommune og Folkeskoven Høgsskov og Oust Mølle Folkeskov i Randers kommune. Vi er rigtig glade for, at vi sammen med vores kunder allerede har haft muligheden for at kunne give tilbage til naturen i disse folkeskove.

Så tusind tak til alle vores kunder for at bidrage positivt til miljøet. Miljøet takker jer!

Dét er god karma!

Nyt tiltag: ENDNU mere god samvittighed til vores kunder!